Eva Damsgaard
Byrådsmedlem i Favrskov
Om Eva
“En politiker tæt på virkeligheden”, det er mit slogan.
Jeg er 60+ og har altid arbejdet indenfor socialområdet. Jeg har arbejdet i hospitalspsykiatrien, både på akutafsnit og åbne afdelinger. Jeg har også arbejdet i socialpsykiatrien på 3 forskellige bo-enheder, med misbrugsproblematik og udadreagerende borgere, og de sidste 6 år har jeg været ansat som fast aftenvagt på et plejehjem i Århus.
Jeg brænder for at få min arbejdsvirkelighed tættede på de politiske beslutninger – for man skal ikke glemme at forvaltningen, der arbejder for byrådspolitikerne, har en meget stor magt! Forvaltningen præsenterer jo deres virkelighed for politikerne, og har man ingen indsigt i arbejdet på gulvet, ja, så kan man nemt, og måske lidt ukritiske, komme til at følge de anbefalinger, udvidelser og besparelser der fremlægges.
Jeg sidder i byrådet i Favrskov og er medlem af socialudvalget, planudvalget og i bestyrelsen for Favrskov Forsyning.
Jeg besidder ikke al viden, derfor er kontakt og information fra borgerne alfa omega for mig!