Inge Messerschmidt
Byrådsmedlem i Frederikssund
Om Inge
Jeg har altid ment, at det er vigtigt, at man som politiker er åben omkring det, man laver i sit politiske virke. Derfor har jeg lavet min hjemmeside. God læselyst!
Jeg hedder Inge Messerschmidt og er 64. Jeg er gift og har 6 børn i alderen 21-42(3 drenge og 3 piger)
Jeg er også mormor til 4 dejlige piger på 4, 5, 12 og 14 år.
Jeg bor på landet med dejlig have. Sommeren 2017 fik vi ny hund. En skøn labrador der hedder Jack.
November 2019 mistede jeg min ældste datter, da hendes kæreste slog hende ihjel. Hun efterlod sig 4 skønne unger som jeg nu er plejemor for. En opgave, men også en ære, som jeg påtager mig med stor alvor. Disse 4 børn skal have den bedste opvækst jeg/vi kan give dem i trygge rammer.
Jeg elsker min store have og mine blomster. Jeg har altid gang i en bog og dyrker slægtsforskning. Jeg har været aktiv inden for mine børns sportsaktivitet – badminton, dengang de spillede. Brugte mange weekender i de forskellige sportshaller på Sjælland, samt har været med som leder ved Landsmesterskabene i henholdsvis Vejen og Fredericia 3 gange. Har været holdleder for et U17 hold. Senest holdleder for et U17/U19 hold. Dog spiller de ikke badminton mere, så det er desværre datid. Nu er de to ældste børnebørn begyndt at spille badminton så jeg glæder mig til at følge med her også.
Jeg elsker at deltage i de forskellige projekter i vores have, og jeg er ikke bleg for at klippe hæk, save brænde, flække brænde, køre sten/fliser mv. Det er en dejlig fornemmelse at sætte ting i gang, være med i processen og bagefter nyde det færdige resultat.
Nyligt er vi gået i gang med at lave en stor legeplads til børnene. Pt har vi fået legehus, sørøverskib, balancebom og sandkasse. Flere projekter venter…. Det nyeste på tegnebrættet er gyngestativ kombineret med klatretårn og rutchebane.
Jeg er kontoruddannet, har derforuden arbejdet med rengøring i kommunale børnehaver, har været selvstændig med gårdbutik og eget lysstøberi, og jeg har været tilkaldevikar på skole i kommunen. Nu er jeg så plejemor.
Jeg har været langtidssygemeldt, har været på aktiveringskurser, og er faldet for 2 års reglen for dagpenge. Er fortsat uden arbejde. Jeg har 31 år i streg haft skolesøgende børn og har haft massiv mobning i skolen tæt inde på livet flere gange. Nu fortsætter jeg så med skolesøgende børn mange år endnu, hvor de 2 går i skole og de 2 i henholdsvis børnehave og vuggestue
Jeg genopstiller til kommunalvalget 2017.
Jeg genopstiller til kommunalvalget 2021.
Efter kommunalvalget 2013 er jeg:
1. suppleant til Byrådet for Dansk Folkeparti med 228 prsonlige stemmer (sprang listen)
Pr. 1/april 2014 træder jeg ind i Frederikssund Byråd og får en plads i uddannelsesudvalget.
Medlem af hegnsynet i Frederikssund
På Generalforsamlingen for Dansk Folkeparti 18/marts 2014 blev jeg meldt ind i bestyrelsen som menigt medlem.
På Generalforsamlingen for Dansk Folkeparti 9/marts 2015 blev jeg genvalgt for 2 år som menigt medlem i bestyrelsen.
Juni 2015 blev jeg giftefoged.
Februar 2017 genopstiller jeg som kandidat til kommunalvalget 2017
Bliver valgt som nr 2 på kandidatlisten på opstillingsmødet
Marts 2017 stiller jeg op til formandsvalget i Lokalforeningen i DF Frederikssund
13/marts 2017 bliver jeg valgt til formand for DF Frederikssund
Ved kommunalvalget 21/november 2017
Sprang jeg listen og bliver genvalgt til Byrådet med 622 personlige stemmer.
Jeg bliver gruppeformand med sæde i Økonomiudvalget
Jeg bliver formand for Velfærdsudvalget
Jeg bliver medlem af Uddannelsesudvalget
Jeg bliver medlem af Handicaprådet
Jeg fortsætter som giftefoged
Jeg bliver formand for Hegnsynet
Jeg sidder i bestyrelsen for Hjælpemiddeldepotet
Jeg sidder i bestyrelsen for Mad til hver dag
Jeg sidder i bestyrelsen for legat til værdigt trængende
Jeg sidder i valgbestyrelsen for Europaparlamentsvalg som næstformand
Jeg er med i følgegruppen vedr Attendo
På generalforsamlingen 2019 bliver jeg genvalgt som formand de næste 2 år.
Ved opstillingsmødet til kommunalvalg21 blev jeg valgt som nr 2 på kandidatlisten
På Generalforsamlingen 2021 blev jeg genvalgt som lokalformand for de næste 2 år
Ved kommunalvalget 16/november 2021 (sprang listen):
Genvalgt med 447 personlige stemmer.
Får følgende poster:
Medlem af byrådet
Medlem af økonomiudvalget
Medlen af “Omsorg og Ældre”
Medlem af handicaprådet
Formand for Hegnsynet
Medlem af valgbestyrelsen for Kommunalvalg
Giftefoged
På generalforsamlingen 2023 blev jeg genvalgt som lokalformand
Vigtige områder for mig er velfærdsområderne vedr ældre og vores børn. En lige så vigtig ting er at vores borgere bliver mødt med en ordentlig og værdig tilgang når de henvender sig til kommunen. Oftest er man sårbar og har brug for hjælp når man henvender sig og så skal man mødes på den rigtige måde. Borgeres tryghed er et meget aktuelt emne som der skal tages hånd om.
Jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti august 2001 og har været menigt medlem, indtil jeg primo marts 2013 besluttede at opstille til Byrådet i Frederikssund til valget 2013.