Hvad mener Dansk Folkeparti om familiepolitik?
Familien er den vigtigste ramme om vores liv.
Det er i familien, børn får deres første tryghed, omsorg, værdier og tilhørsforhold. Derfor mener Dansk Folkeparti, at politik skal styrke familien – ikke overtage dens rolle.
Forældrene har det primære ansvar for deres børn og ved som udgangspunkt bedre end staten, hvordan deres familieliv skal indrettes.
Derfor ønsker vi større økonomisk frihed, mere fleksibilitet og bedre muligheder for, at familier selv kan vælge den hverdag, der passer til dem.
Samtidig ønsker vi at vende udviklingen, hvor danskerne får stadig færre børn. Danmark skal være et land, hvor det er attraktivt og økonomisk muligt at stifte familie og få de børn, man ønsker.
Hvad vil DF gøre for børnefamiliernes økonomi?
Det skal være billigere at have børn.
Dansk Folkeparti ønsker et markant familiefradrag til familier, der får mindst tre børn.
Når barn nummer tre bliver født, skal familien kunne få et skattefradrag på 2.500 kroner om måneden pr. hjemmeboende barn under 18 år til hver arbejdende forælder.
For en familie med to arbejdende forældre og tre børn svarer det til et samlet årligt fradrag på 180.000 kroner.
Formålet er både at give børnefamilier mere økonomisk frihed og gøre det lettere for danske familier at vælge at få flere børn.
Hvorfor vil DF have danskerne til at få flere børn?
Der bliver født for få børn i Danmark.
Det er både et spørgsmål om demografi, økonomi og Danmarks fremtid.
Dansk Folkeparti ønsker ikke, at løsningen på faldende fødselstal skal være stadig større indvandring. Vi ønsker i stedet at skabe bedre økonomiske og praktiske vilkår for danske familier, så flere får mulighed for at få de børn, de ønsker.
Familiepolitikken er derfor også en investering i kommende generationer.