Normalt siger man, at nytårsaften er tid til refleksion, tid til eftertanke og til at kigge tilbage. Det har jeg svært ved at forestille mig, når Mette Frederiksen i morgen mandag skal holde sin nytårstale. Tværtimod. For 2023 har været noget af et politisk rædselsår – for danskerne vel at mærke. Mette Frederiksen ligger, som hun har redt.
Knap var vi kommet ind i 2023, før regeringen annoncerede afviklingen af store bededag. Henover sommeren åbnede den så debatten om mere brugerbetaling i ældreplejen. Siden kom indskrænkningen af ytringsfriheden for at tækkes de voldsparate muslimer. Og så skal vi naturligvis ikke glemme, at 2023 også blev året, hvor Mette Frederiksen både åbnede for mere arbejdskraft fra den anden side af jordkloden samt svigtede i EU og skrev under på endnu en blankocheck til de altid slunkne kasser i Bruxelles. Danskerne må til lommerne.
Så nej – jeg forudser ikke den store refleksion fra Mette Frederiksens side. Nu gælder det om at se fremad og om at sætte nye dagsordener, vil hun sige. Og jeg tror, at ældrepolitikken vil komme til at spille en stor rolle i hendes nytårstale. Rigtigt mange ældre er nemlig – med rette – skuffede og desillusionerede over denne regering, som gang på gang sætter kikkerten for det blinde øje.
Overalt i landet gennemføres der i det år, vi går ind i, voldsomme nedskæringer på ældreplejen. Selvom det er det modsatte, vi har brug for, afvikles der plejehjemspladser og lukkes dagcentre. I mange socialdemokratiske kommuner taler man direkte om at skære i kernevelfærden. I den gode mad. I rengøringen. I den personlige pleje. Ting, som burde være hjerteblod for Mette Frederiksen.
Men Mette valgte ikke velfærden, da hun havde muligheden. Hun valgte skattelettelser til de rigeste. Ikke én krone til pensionisterne, selvom vi i Dansk Folkeparti anbefalede at indføre det senior-skattefradrag, som Ældre Sagen havde foreslået. Hvorfor skal pensionisterne ikke have del i skattelettelserne? Har de ikke også betalt skat? Er de ikke også en del af samfundet? Ikke hvis man skal følge Mette Frederiksens prioriteter.
Værst er det formodentlig med ældreloven. År efter år har Mette Frederiksen lovet en ny ældrelov, der skulle sikre bedre rammer for kommunerne. År efter år er den blevet udskudt. Skudt til hjørne. Nedprioriteret. Og sandelig om det ikke også var, hvad der skete for en måneds tid siden.
I stedet har regeringen nu inviteret til topmøde. I Fredericia 30. januar skal vi samles – politikere, interesseorganisationer og andet godtfolk for rigtigt at vise, hvordan regeringen prioriterer ældrepolitikken. Men det er jo en løgn. Derfor har jeg mest af alt lyst til at boykotte Mette Frederiksens spinnummer. Hvorfor skulle vi legitimere en regering, der notorisk ikke vil de ældre?
Vi har prøvet det før. I sommer var der inviteret til stort ”klima-møde” på Marienborg. Jeg ved, at vi var flere partiformænd, som følte os spændt for en vogn, der grundlæggende handlede om at promovere regeringen som grøn. De anspændte blikke rundt i lokalet sagde meget. Og de arrige klik på telefonen vidnede om mange sms’er, der bekræftede, at man følte sig brugt i Mette Frederiksens spincirkus. Skal vi virkelig til det én gang til på et område, hvor regeringen bare har valgt forkert?
For os i Dansk Folkeparti har ældrepolitikken altid været en mærkesag. En hjertesag. Før jul afleverede Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen en hel stribe ønsker til ældreministeren. Så hvad er det egentlig, vi venter på? I Dansk Folkeparti har vi netop lanceret et udspil, der skal forhindre aldersdiskriminering – både i boligsektoren og på arbejdsmarkedet. Vi har foreslået at hæve folkepensionen, og vi har konkret leveret et udspil, der kan garantere 5.000 flere plejehjemspladser. Hvorfor rykker regeringen ikke på det?
Måske fordi Mette Frederiksen grundlæggende ikke vil ældrepolitikken. For hende og regeringen er ”arbejdskraft” jo den nye kapital. Og i den ligning er man ikke meget værd, når man er ude af arbejdsmarkedet.
For os i Dansk Folkeparti skal danskere ikke deles op i A- og B-hold. Vore ældre fortjener at leve deres livs efterår med værdighed og sikkerhed. De har bygget landet med deres hårde arbejde, tapperhed og ofre. De har været rygraden i vores velfærdssamfund og bidraget utrætteligt til vores kollektive velstand. Men nu, i deres mest sårbare fase, ser vi en regering, der tilsidesætter deres behov, skærer i essentielle services og underminerer den generationskontrakt, der har været en hjørnesten i vores samfund.
Vores generationskontrakt, en uskreven aftale om gensidig omsorg og respekt mellem generationerne, er under alvorligt pres. Det er vores ansvar at sikre, at de ældre får den støtte og anerkendelse, de fortjener. Dette indebærer tilstrækkelig finansiering af ældreplejen, adgang til kvalitets sundhedstjenester og respekt for deres autonomi og livserfaring.
Som vi træder ind i det nye år, lad os derfor genbekræfte vores forpligtelse over for hinanden – ældre som unge. Lad os arbejde for en politik, der sætter vore ældres velfærd øverst på dagsordenen, og som genskaber tilliden til, at vores samfund værner om alle borgere, uanset alder. Det er ikke blot en investering i vores nuværende ældre, men også en garanti for, at de yngre generationer kan se frem til en fremtid, hvor de også vil blive støttet og respekteret.
Lad os sammen sikre, at 2024 bliver et år, hvor vi står sammen for at beskytte og ære vores ældre borgere. De fortjener ikke mindre end vores ubetingede støtte og taknemmelighed.
Med venlig hilsen og et ønske om et godt nytår til dig og dine,
Morten Messerschmidt
