Anders Vistisen: “Vi er det eneste alternativ til mere EU”

Dansk Folkeparti er det eneste EU-kritiske parti på ­stemmesedlen den 9. juni. Spidskandidat Anders ­Vistisen kalder valget det hidtil vigtigste. Uden DF ­mister Danmark sin eneste vagthund i parlamentet, hvor de øvrige danske partier vil give EU stadig mere magt

Af Steen Trolle

Valget er sådan set ikke så svært, når danskerne søndag den 9. juni skal vælge 15 medlemmer til Europa-Parlamentet. I følge Anders Vistisen, spidskandidat for Dansk Folkeparti og nuværende medlem af parlamentet, skal vælgerne bare spørge sig selv, om de vil have mere eller mindre EU. Så er der kun ét svar:

”Alle de øvrige partier er varianter af grå. De vil mere eller mindre det samme, når det gælder klima- og migrationspolitikken, og de taler åbenlyst om, at de vil af med retsforbeholdet og begrænse vetoretten på skatte- udenrigs- og sikkerhedsområdet. Det er kun Dansk Folkeparti, der stiller med et alternativ til det eksisterende. Vi er de eneste, der vil redde Danmark fra den skadelige indflydelse, som EU har på vores fædreland,” siger Anders Vistisen.

”Det her valg handler om at passe på Danmark og danske interesser. Vi skal sørge for, at demokratiske beslutninger er forankret i Danmark, ikke i et over­nationalt EU,” fortsætter han.

EN SVM-regering på speed

Anders Vistisen betegner det nuværende EU-parlament som ”en SVM-regering på speed”, dvs. en samling partier på begge sider af midten, der har et fælles mål om at bevare og udbygge EUs magt.

”Alle de andre danske partier er en del af magten. Så hvis man ønsker sig mere af det nuværende, hvor EU tiltager sig mere magt, koster os stadig flere penge og detailregulerer mere og mere af vores hverdag, så er det ligegyldigt, om man stemmer på Enhedslisten, Danmarks­demokraterne eller noget derimellem. Det er det samme, mudrede kompromis, og det samme ønske om at sætte EU over nationalstaterne,” siger Anders Vistisen.

EU-kritiske partier går frem

Meget tyder på, at mange vælgere har fået nok. Ifølge en meningsmåling fra European Council on Foreign Relations står partierne i den nationalkonservative og EU-kritiske ID-gruppe, som Dansk Folkeparti er med i og som Anders Vistisen er talsmand for, til massiv fremgang ved valget. Op mod en fjerdedel af EU-parlamentets 705 pladser kan være besat af ID-kandidater efter valget til juni. Det kan få stor betydning, selv om der fortsat vil være et flertal af socialister og borgerlige, der ønsker mere EU og fælles politik.

”Nu må vi se, hvor bange de andre bliver. Men vi ser allerede nu, at ID-partiernes fremgang påvirker den store kristendemokratiske gruppe, EPP. Her lyder man nu lidt hårdere på udlændingepolitikken og man tør ikke gå helt så langt med den grønne omstilling som tidligere. Med ID-gruppen vil der kunne være et alternativt flertal med kristendemokraterne, og så bliver det sværere for dem at stemme for noget, der i strid med deres løfter til vælgerne. Man skal dog ikke bilde folk ind, at Europa er reddet, bare fordi vi får et godt valg”.

Anders Vistisen gør sig ingen forestillinger om, at ID-gruppen vil blive lukket ind i varmen i EU-parlamentet. DF og andre EU-kritiske partier er vant til at blive holdt ude af flertallet og blive modarbejdet af parlamentets administration.

Hvad er det I oplever?

”For eksempel at vi ikke får de formands- og nsætformandposter, vi er berettiget til ud fra vores størrelse, og de lovgivningsrapporter, vi burde have. Der er simpelthen to regelsæt i EU-parlamentet. Et for dem, der kan lide EU, og et for os, der ikke kan. Det ville svare til, at Folketingets administration gjorde forskel på Enhedslisten og Liberal Alliance. Det ville være helt utænkeligt, men sådan foregår det i EU-Parlamentet”.

Den danske vagthund

Men hvad betyder det, om Dansk Folkeparti er repræsenteret i EU-parlamentet. Èn ud af 705 pladser, hvoraf 15 er danske, kan vel ikke gøre nogen forskel, eller hvad?

”Det gør faktisk en kæmpe forskel. Ved at være til stede kan vi følge med i processen, være vagthund og sikre, at danskerne får informationerne i tide. Alle danske medier og journalister i Bruxelles er jo pro-europæiske. Så vi er nødt til at være der, hvis der skal fortælles om skandalerne, om at EU tiltager sig mere magt end traktaterne tillader, og om EU-domstolens skadelige virkninger,” siger Anders Vistisen.

Han nævner som eksempel den kriminelle efterforskning af EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i den såkaldte ”Pfizer-gate”, som netop nu pågår, men som stort set ikke dækkes af danske medier. Sagen drejer sig om en påstået udveksling af sms-beskeder mellem von der Leyen og topchefen i Pfizer, som fik milliardstore ordrer på coronavacciner fra EU.

”På trods af, at Ursula von der Leyen er under kriminel efterforskning, så står hun til at blive genudpeget som EU-kommissionsformand. Det er jo en kæmpe skandale, men danske medier har knap nok beskrevet sagen, der handler om et milliardindkøb af vacciner, der er blevet smidt direkte i skraldespanden. Hvis det var en regeringschef, ville det blive dækket intenst i medierne, men når det er EU, er det bare en notits på side 18”.

Det vigtigste valg

Anders Vistisen betragter valget den 9. juni som det hidtil vigtigste parlamentsvalg. Det er nu, hælene skal sættes i.

Hvad er den største risiko ved valget, som du ser det?

”Det er, at EU misbruger de kriser, der er i verden lige nu, til at tiltage sig endnu mere magt. Man vil lave en mastodontudvidelse med nogle bundkorrupte lande, som ligger milevidt fra alt, hvad vi kender til retsstatsprincipper og minoritetsbeskyttelse, og man vil afskaffe vetoretten på de få områder, hvor den stadig gælder. Og så er der nogle virkeligt farlige ting på vej på det økonomiske område. Her vil EU til at optage fælles gæld, så danske skatteydere kan komme til at hænge på grækernes, italienernes og spaniernes overforbrug. Det er virkelig alvorligt og derfor vigtigt at sige fra nu,” fastslår DFs spidskandidat.