
Torsdag stod i Pia Kjærsgaards tegn.
Et 40 års jubilæum som folketingsmedlem er bestemt ikke hverdagsoplevelser på Christiansborg – og i den anledning valgte vi i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse at hædre jubilaren med indførelsen af ny pris – ‘Pia Kjærsgaard-prisen’ – der fremover tildeles personer eller organisationer, der giver stemme til den eller dem, der ikke har en.
Netop dette – at give stemme til dem, der ikke selv kan komme til orde – kan for mig at se være selve overskriften på hele Pias virke. I 90erne gav hun stemme til de mange danskere, som blev overset, ignoreret og kaldt racister, når de gjorde opmærksom på den voksende muslimske indvandrings fatale konsekvenser. Under Fogh-regeringerne holdt Pia stolt fast i også at være de ældres stemme – den generation af medborgere, der måske ikke har det som en naturlighed at stille krav, brokke sig og kræve, og som derfor alt for ofte bliver forbigået.
Igennem årene som formand for Folketinget udgav Pia som en juletradition bogen ”Jul på Borgen” med små fortællinger om højtiden fra Folketingets medlemmer. Pengene gik hvert år til landets hjemløse – igen en gruppe, som ikke har den stemme, de fortjener.
Og endelig er der naturligvis Pias måske vigtigste hjertesag – dyrene, som hun i den grad har været med til at give stemme.
Og kendetegnende for Pia er hun ikke typen, der hviler på laurbærrene.
Allerede dagen efter sin store fejring var hun fra tidlig fredag morgen tilbage i arbejdstøjet på Christiansborg, hvor hun som dyrevelfærdsordfører på vegne af Dansk Folkeparti var med til at indgå en ny dyrevelfærdsaftale med hele 31 initiativer. Med aftalen går Danmark igen forrest for at sikre dyrevelfærden – og Pia selv udtalte da også i den forbindelse, at ”dyrenes velfærd er noget, der ligger Dansk Folkeparti meget på sinde. Og derfor er vi med i denne aftale, som er et skridt i den rigtige retning for bedre dyrevelfærd. For vi skal passe på dyrene. Det kan de ikke selv”. Med andre ord – vi gav dyrene den stemme, de ikke selv kan løfte, men som de fortjener.
Pia Kjærsgaard-prisen vil fremover blive uddelt på Dansk Folkepartis årsmøde. Udover æren, der følger med prisen, vil modtageren få 10.000 kr. som tegn på påskønnelsen.
Ugen har dog også budt på andre væsentlige begivenheder. Ikke mindst onsdagens haste-debat om situationen i FN-organet UNRWA, hvor det er kommet frem, at flere FN-medarbejdere direkte bidrog til terrorhandlingen imod israelske jøder 7. oktober sidste år, og hvor en efterfølgende rapport har vist, at op mod 23 procent af UNRWAs mandlige ansatte nærer Hamas-sympatier. Det er dybt bekymrende, og en række lande som Sverige, USA m.fl. har da også allerede annonceret, at de på den baggrund indstiller deres støtte.
Sådan ser den danske regering desværre ikke på sagen. Her fastholder man sin årlige støtte på godt 100 millioner kroner til trods for de velunderbyggede beviser for, at UNRWA er fuldstændig infiltreret af terrororganisationen Hamas. Værst af alt er måske afsløringerne af, at det undervisningsmateriale, som UNRWA leverer til palæstinensiske skolebørn, er dybt antisemitisk. Regneopgaver associeres med martyrer, kemiopgaver med palæstinensiske sultestrejker, grammatikopgaver glorificerer jihad og terror – og overgreb på en jødisk bus kaldes for en ”barbecue-fest”. Det er dybt beskæmmende – og derfor også dybt bekymrende, at den danske regering ikke slutter op om de lande, som sætter UNRWA stolen for døren.
Endelig er der grund til at nævne ældrereformen, som under stor festivitas blev lanceret forrige mandag i Fredericia. Regeringen havde inviteret 2.500 deltagere til, hvad der mest skulle vise sig at være en spin-manøvre. Det nye ældreudspil er mest gammel vin på nye flasker – og det er meget svært at få øje på konkrete tiltag, der forbedrer noget for de ældre her og nu. Først og fremmest er det bekymrende, at regeringen fortsat sidder så hårdt på pengekassen, samtidig med at mange kommuner fortsætter de barbariske nedskæringer, der rammer de ældre landet over.
Også her går Dansk Folkeparti naturligvis til forhandlingerne med krum hals. Men om det ender med en aftale, vi kan se os selv i, er nok for tidligt at sige. Ældreministeren har allerede sagt, at regeringens forventning er, at eventuelle forbedringer først kan mærkes om fire-fem år. Men når den gennemsnitlige levetid på et plejehjem i Danmark blot er to et halvt år, betyder det, at vore ældre, der i dag oplever nedskæringer og besparelser, reelt ingen forbedring vil kunne mærke. Det er selvsagt uacceptabelt.
Vi skylder den ældre generation et værdigt otium. Det er dem, vi kan takke for det samfund, vi i dag nyder godt af. Med gode uddannelser, gratis adgang til sygehuse, god infrastruktur, børnehaver og velfærdsydelser – alt det er opbygget af den ældre generation, som derfor selvsagt ikke skal spises af med nedskæringer og dårlig pleje. Det må og skal ændres – og Dansk Folkeparti stiller sig forrest i kampen, hvis vel at mærke regeringens reform så også følges op af penge.
Med andre ord – en god og travl DF-uge lakker mod enden. Og at den ovenikøbet afrundes med en god meningsmåling fra Altinget, som viser, at vi ved det kommende EP-valg står til syv procent og dermed genvalg til vores mand i Bruxelles, Anders Vistisen, gør ikke ugen ringere. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Succesen kommer ikke af sig selv, men af hårdt arbejde.
God weekend 🙂
Med venlig hilsen,
– Morten Messerschmidt