Du kan nu se, hvem der stiller op for Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg.
Folketingsvalget er lige om hjørnet. Derfor er tiden nu inde til at løfte sløret for, hvem der stiller op for Dansk Folkeparti.
Holdet er anført af partiformand Morten Messerschmidt, men missionen er den samme for os alle: at kæmpe for et et trygt, frit og værdigt Danmark.
Vi kæmper for et Danmark, hvor kriminelle udlændinge udvises konsekvent ved første dom. Ingen nåde, ingen kære mor. Et Danmark, hvor udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, udvises i stedet for at blive belønnet med checks. Et Danmark, hvor vi tager imod flygtninge, javel, men hvor de også sendes hjem igen, når der er fred i deres hjemlande.
Vi kæmper for et Danmark, hvor man har råd til at leve. Et Danmark, hvor fødevarerne er til at betale i supermarkedet. Hvor der stadig er råd til kødsovsen og ikke kun pastaen. Hvor man ikke bliver flået, fordi man kører i en benzinbil i stedet for en elbil. Hvor prisen for el rent faktisk styres af ens forbrug og ikke kun af alle mulige afgifter til staten. Et Danmark, hvor flere af ens penge havner i egen lomme i stedet for i statens.
Vi kæmper for et Danmark, hvor man kan gå på pension, før man står med det ene ben i graven. Et Danmark, hvor pensionsalderen ikke bare stiger og stiger. Et Danmark, hvor man kan se frem til en værdig alderdom. Med god mad, varme bade og et liv, der er værd at leve.
Dansk Folkeparti er klar til valg. Vi håber på din opbakning.