Det er ikke hver dag, jeg deltager i demonstrationer, arrangeret af fagbevægelsen. Men med den nye regering er det nye tider. Og tid til nye alliancer. Derfor var jeg for et par uger siden glad for at deltage på en demonstration foran Christiansborg imod afskaffelsen af store bededag. Ikke mindst fordi demonstrationen viste, hvordan det er et næsten samlet Danmark, der afviser regeringens magtfuldkommenhed og voldsomme angreb mod dansk kultur, som netop store bededag er blevet et symbol på.
I denne uge skal regeringens forslag om afskaffelse af store bededag 2.behandles. Og i næste uge forventes det så, at forslaget vedtages ved tredjebehandlingen. Det har været en farceagtig proces, hvor flertalsregeringen groft har majoriseret sin vilje igennem – under store protester fra både kirken, fagbevægelsen – og et kæmpe flertal af danskerne. Men regeringen ryster tilsyneladende ikke på hånden. Og det vil vi huske.
For hvis der er én ting, vi i Dansk Folkeparti aldrig glemmer, så er det, når politikere anfægter vores traditioner og vores kultur. Dansk Folkeparti er stiftet på modstanden mod de politikere, der op gennem 90erne ville omdanne Danmark til et indvandringsland. Og vi har fra begyndelsen kæmpet imod dem, der ønskede Danmark omdannet til en delstat under Europas Forenede Stater. For Danmark er mere end et land. Det er et fædreland. Danskernes land. Hvor vi hylder og passer på vores traditioner. Vores kultur.
Derfor vil næste uge blive en mindeværdig dag i den politiske danmarkshistorie. En dag, hvor det, mange troede skulle være en ny og forløsende tid med en regering hen over midten, vil cementere sig i vores erindring som regeringen, der ledte angrebet på dansk kultur og vores traditioner. Aldrig før har en regering gennemført ændringer af kirkens indre anliggender uden at involvere kirkens folk eller havde opbakning i det mindste fra et mindretal af præster eller biskopper. Og aldrig har en regering ført sig frem så arrogant over for arbejdsmarkedets parter, der siden 1899 har været selve fundamentet for reglerne på vores arbejdsmarked. Det vil vi ikke glemme.
Men kampen for store bededag stopper ikke i næste uge. I dag lancerer Dansk Folkeparti nemlig en kampagne, hvor vi kommunalt vil gøre, hvad vi kan for at bremse regeringens forslag. Kommunalt kan vore byråd nemlig bestemme at holde fast i store bededag – som fridag for de kommunalt ansatte.
Derfor skal der lyde en varm opfordring fra min side til, at alle Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer stiller vedhæftede forslag om, at der lokalt holdes fast i store bededag. I flere kommuner har regeringspartierne ikke det flertal, som de har på Christiansborg – og derfor forventer jeg selvsagt, at forslaget kan vedtages.
Men selvom det ikke måtte finde den fornødne opbakning i alle kommuner, stopper kampen heller ikke der. Så er næste skridt nemlig lokal folkeafstemning. På Christiansborg er det endnu uklart, om der kan mobiliseres de nødvendige 60 folketingsmedlemmer til en national folkeafstemning. Hverken LA, Danmarksdemokraterne, De Konservative eller SF har indtil nu villet bakke op om initiativet. Men lokalt kan der også holdes folkeafstemninger.
Hvis forslaget om at holde fast i store bededag lokalt falder i byrådene, vil Dansk Folkeparti derfor tage initiativ til, at der lokalt kan holdes folkeafstemninger. For det handler både om at holde fast i vores traditioner. Men det handler mindst ligeså meget om, at danskerne naturligvis skal høres. Dansk kultur bør ikke være genstand for en flertalsregerings tilfældige skalten og valten. Det skal behandles med respekt. Og det gør vi bedst ved at spørge danskerne – lokalt, hvis vi ikke kan få det vedtaget nationalt.
For eet er sikkert – i Dansk Folkeparti giver vi aldrig op. Vi kæmper videre. Lokalt, regionalt og nationalt. Vi er på danskernes side.
Med venlig hilsen
Morten Messerschmidt
