Når trygheden skal sikres, er det politibetjentene, der sørger for lov og orden og fanger de kriminelle. Derefter tager fængselsbetjentene over, passer på dem og arbejder på at resocialisere dem til et liv uden kriminalitet. Ved ulykker redder ambulancereddere liv, og når der er brand, står brandfolkene klar til at hjælpe.
Fælles for disse faggrupper er, at arbejdet er voldsomt psykisk belastende. Alt for mange kæmper med svær PTSD, angst, søvnløshed og andre psykiske udfordringer. I værste fald må de forlade jobbet med kroniske fysiske og mentale ar.
Arbejdsforholdene minder om dem, soldater oplever i krigszoner: konstant alarmberedskab og mange traumatiske hændelser tæt på hinanden. Det efterlader lidt tid til at bearbejde oplevelserne, før nye presser sig på. Det kan knække selv de stærkeste og gøre det umuligt at fortsætte i et job, som for mange var en barndomsdrøm.
Af de nuværende og tidligere fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente, er det mere end 11%, der lider af PTSD og 14% der har en psykiatrisk diagnose grundet en belastningsskade som er opstået ifm. deres arbejde. For politibetjentene er der henholdsvis 3% med PTSD og 4,4% med en psykiatrisk diagnose. Og af ambulance- og brandredderne er det samlet 8%, der har PTSD og 3 gange så mange, der er i risiko for at udvikle PTSD.
Der er for nuværende lidt under 2000 fængselsbetjente, 11.500 politibetjente, 2650 ambulancereddere og ca. 10.000 brandfolk, hvoraf omkring 8.000 af dem er tilkaldebrandfolk.
Sammenlagt er det et stort antal personer fra de ovennævnte faggrupper, der arbejder under ekstremt belastende forhold og som risikerer at forlade jobbet, fordi de bliver nedslidte og traumatiserede.
At folk bliver syge af at passe deres arbejde, er uacceptabelt. Særligt når årsagen er arbejdsforhold, vi kan ændre. Disse faggrupper udfører et uundværligt arbejde, der sikrer, at Danmark forbliver trygt og sikkert.
Mangel på politi- og fængselsbetjente betyder, at de tilbageværende arbejder under konstant pres uden tid til at bearbejde voldsomme oplevelser. Dette nedslider dem fysisk og psykisk. Desværre har nogle taget deres eget liv som følge af dette. Ambulanceredderne og brandfolkene oplever også så hårde og usunde forhold, at mange må forlade jobbet.
For at sikre at disse faggrupper kan holde til deres arbejde, skal der gennemføres tiltag som flere kollegaer og bedre arbejdsplanlægning. Vi skal støtte dem, der passer på os.
Dansk Folkeparti foreslår derfor:
Flere kollegaer og bedre arbejdsforhold
- Ansættelse af flere politi- og fængselsbetjente for at mindske arbejdspresset og give tid til at bearbejde oplevelser.
- Fokus på forebyggelse af nedslidning og varige psykiske skader.
- Regelmæssig supervision, så oplevelser kan bearbejdes løbende.
- Mulighed for samtaler med psykolog/psykiater uden registrering i personalemappen.
- Mentorordning for kollegial støtte i hverdagen.
- Mulighed for midlertidigt administrativt arbejde eller mindre krævende opgaver.
Bedre uddannelse og samarbejde
- Bedre uddannelse i håndtering af psykisk syge borgere.
- Tværfaglige FUT-patruljer (Fælles Udryknings Team) mellem politi og psykiatri i alle politikredse.
- Støtte til familierne, som også påvirkes, når en pårørende rammes af traumer eller PTSD.
Rekruttering og fastholdelse
- Løn under hele uddannelsen til politibetjente for at tiltrække flere ansøgere.
- Bedre vilkår i kriminalforsorgen, så flere søger ind som fængselsbetjente.
- Mulighed for at flytte til mindre belastede arbejdssteder med kort varsel.
Når skaden er sket
- Lighed med Forsvarets veteranordninger, herunder støtte til ramte og deres familier.
- Døgnåbent beredskab for akut hjælp.
- Obligatorisk kommunal veteranpolitik og dedikerede veteranmedarbejdere.
- Statslig oprettelse af veteranhjem- og boliger i både Øst- og Vestdanmark.
- Formodningsregel, så bevisbyrden for psykiske skader flyttes fra den ramte til systemet.
- Nem og hurtig adgang til erstatning uden unødige kampe.
- Arbejdsgivere skal tilbyde flexjob/skånejob, så ramte fortsat kan være en del af fællesskabet.
Økonomi
- Forslaget koster samlet 3,15 milliarder kr. og det finansieres gennem Dansk Folkepartis 2030-plan.