Psykisk sygdom

BEHANDLING AF PSYKISK SYGE SKAL HAVE ET MÆRKBART LØFT

Antallet af psykisk syge i Danmark er steget eksplosivt gennem de sidste år. I 2021 blev det anslået, at ca. 580.000 danskere opfylder kriterierne for en psykisk sygdom, altså cirka 10 procent af befolkningen. Omkring en fjerdedel af alle henvendelser til alment praktiserende læger drejer sig om psykiske lidelser. Til trods herfor mødes mennesker med psykiske sygdomme ofte med fordomme, som både kan forværre deres sygdom og forhindre dem i at indgå i sociale sammenhænge.

Dansk Folkeparti arbejder for en reel ligestilling mellem psykiatrien og somatikken. Det er ikke rimeligt, at man i dag ikke kan være sikker på at blive indlagt og behandlet for en psykisk sygdom, selv om man har behovet. Det ville aldrig ske med en brækket arm eller et brækket ben. Det er heller ikke rimeligt, at man i psykiatrien risikerer at blive udskrevet, inden man er rask nok til det.

Flere sengepladser og personale nok til at bemande sengene

Psykiatrien har været underfinansieret alt for længe. Dansk Folkeparti er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre tilstrækkelige sengepladser og personale nok til at bemande dem. Der skal skabes bedre rammer for rekruttering og fastholdelse af personale i psykiatrien. Det forudsætter attraktive arbejdspladser med mulighed for faglig udvikling og gennem mere fleksibel opgavevaretagelse og samtidighed i indsatsen på tværs af faggrupperne på området.

Stort løft af børne- og ungdomspsykiatrien

Vi oplever i disse år en trivselskrise blandt mange unge. Det har mange årsager; men det er afgørende vigtigt for de unges mentale sundhed, at vi formår at indrette vores samfund på en måde, der gør livet trygt for vores børn og unge. Stress og ængstelse skal forebygges i tide. Vi skal skabe et børne- og ungdomsliv med tid til at koble af, skabe ro og finde fodfæste i tilværelsen. Denne opgave påhviler både familien, civilsamfundet og samfundsinstitutionerne.

Vi skal have fokus på at løfte indsatsen til børn og unge, da denne gruppe er særligt udsatte. Det skal i høj grad prioriteres at få opsporet børn, der mistrives, meget hurtigere end i dag. Støtte og undervisning skal tilbydes forældre til børn med psykisk sygdom, da dette giver meget større chance for at barnet får det bedre. De pårørende skal inddrages langt mere og bedre end i dag, i det omfang de selv magter og ønsker det.

Nedbryde stigmatisering

Afstigmatiseringen af psykiske lidelser er afgørende. Man skal ikke stemples som mindreværdig, fordi man har en psykisk lidelse. Stigmaet har store konsekvenser for især børn og unge, som bliver socialt udelukket i folkeskolen, hvilket kan medføre skolevægring, som i sidste ende vil sætte disse børn og unge bagud både socialt og fagligt.

Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien

Graden af psykiske lidelser spænder bredt og typen af lidelser ligeså. For at imødekomme dette, skal socialpsykiatrien omlægges, så der er de tilstrækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med, at der sker en udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker med psykiske lidelser har.

Indsatser til mennesker med psykiske lidelser i svær grad

Borgerne i denne kategori får i dag et alt for fragmenterede og utilstrækkelige tilbud. Der er behov for et løft af kvaliteten på tværs af den regionale psykiatri, socialpsykiatrien og det specialiserede socialområde. Behandlingen af psykiske sygdomme skal afspejle sygdommens belastningsgrad, langt bedre end det er tilfældet i dag. Dette kan bl.a. sikres gennem velbeskrevne rammer og krav til kvalitet og sammenhæng gennem tværsektorielle og tværfaglige forløbsbeskrivelser.