fbpx

DF: Gymnasier skal have rygepolitik

Pressemeddelelse

DF: Gymnasier skal have rygepolitik

Det er en overraskelse for mig, at de danske gymnasier både sælger cigaretter og ser igennem fingre med, at der bliver røget på skolernes områder. Det er selvfølgelig ikke i orden, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, MF, Liselott Blixt i en kommentar til Politikens afsløring af rygevaner på gymnasierne.

– Vi har en rimelig rygepolitik i Danmark, der ikke er så formynderisk som andre landes. Derfor skal man også herhjemme sikre, at alle følger lovens bogstav. Det kan man da i hvert fald forlange, at unge gymnasieelever kan finde ud af at efterleve, siger Liselott Blixt.

Cigaretsalget på gymnasierne bør da også skoddes. Det duer simpelthen ikke, at skolelederne fedter ansvaret for elevernes sundhed over på forpagtere af kantiner på gymnasierne.

– Vi ved jo, at de fleste begynder at ryge og dermed risikerer at blive afhængige af tobak inden de fylder 18. år, siger Liselott Blixt, der gør opmærksom på, at skolekantinerne også ved salg af cigaretter, skaber unfair konkurrence overfor butikker, der skal overholde forbud mod salg af tobak til unge under 18 år.

Rul til toppen